The Call Company – Nyheder og Nyttig Viden

World Animal Protection - en vigtig kamp

Skrevet af JONATHAN N. OFFERSEN | 3. september 2024 13:22:31 Z

En organisation med en vigtig kamp

World Animal Protection er en global non-profit organisation, der i mere end 70 år har kæmpet for at skabe en verden, hvor dyr lever fri for lidelse og udnyttelse. Hver dag arbejder organisationen utrætteligt på at redde dyr fra uværdige forhold, hvor deres liv og velfærd er truet.

Fra at beskytte vilde dyr mod udnyttelse og fangenskab til at forbedre levevilkårene for dyrene i landbruget er World Animal Protection en central drivkraft i kampen for dyrevelfærd.

Målet er at påvirke den globale, politiske agenda og ændre lovgivninger for at sikre, at alle dyr får den beskyttelse og respekt, de fortjener. For World Animal Protection handler det ikke om at skyde vidt og bredt, men om at nå ud til mennesker, der brænder for dyrebeskyttelse.

Derfor har samarbejdet mellem The Call Company og World Animal Protection været altafgørende for at sikre økonomisk støtte fra generøse donorer og fortsætte den vigtige kamp for dyrenes velfærd.

Et samarbejde med en fælles passion

For The Call Company handler det ikke bare om at agere leverandør af en service til World Animal Protection, men om at være en forlængelse af organisationen. De deler samme passion for dyrevelfærd, og den dedikation er tydelig, når man besøger kontoret, ifølge Rasmus Dinesen, Acquisition Fundraiser for World Animal Protection.

”Her mærker man straks, at sælgerne er dybt engagerede i sagen; de stiller spørgsmål og viser en ægte nysgerrighed for arbejdet med dyrene. Denne oprigtige kærlighed til dyrene kan også høres i telefonen, når de taler med potentielle donorer. Det er denne passion, der gør samarbejdet så stærkt og effektivt, og som virkelig skinner igennem i alt, hvad The Call Company gør.” fortæller Rasmus Dinesen.

 

 

Åben dialog og konstruktiv feedback

En essentiel del af samarbejdet er den åbne og ærlige dialog, som begge parter værdsætter højt. Der er altid plads til konstruktiv feedback, som går begge veje.

Den gensidige åbenhed betyder, at The Call Company giver værdifulde input om, hvordan kampagner kan optimeres baseret på deres erfaringer og data, mens World Animal Protection deler indsigt i deres overordnede strategiske mål og behov.

De to organisationer har løbende kontakt og arbejder hånd i hånd for at sikre, at alle kampagner er så effektive som muligt. Denne nære kontakt betyder, at de hurtigt har mulighed for at reagere på ændringer og udfordringer og sikrer, at alle initiativer er i tråd med World Animal Protection’s mission og værdier.