Præsentation af indlægsholder
Nu kan vi præsentere første indlægsholder til vores kundeservice-konference torsdag den 13. marts 2025 fra kl. 12.30.
Indlægsholder:
Cherina Røsand
Emne:
Kend dig selv og dit kundeserviceteam
Effektiv rekruttering og ledelse af det rette team.
Hvordan sammensætter du et stærkt kundeserviceteam, der balancerer forskellige personligheder og kompetencer for at sikre den bedste kundeoplevelse?
Cherina tager dig med ind i en verden af profiler, rekrutteringsstrategier og personlig selvindsigt. Med udgangspunkt i egne erfaringer giver hun konkrete værktøjer til, hvordan du som leder kan:
- Identificere og rekruttere de rette profiler.
- Forstå og optimere samarbejdet i dit team gennem kendskab til profiler og kommunikationsstile.
- Arbejde med egen selvindsigt for at styrke ledelsesrollen.
Dette indlæg er en værdifuld guide for ledere og mellemledere, der ønsker at forbedre deres tilgang til rekruttering og teamudvikling.
Bag om indlægsholderen:
Cherina Røsand er Head of Customer Care, Facilities og Logistik hos Sinful.dk, en virksomhed kendt for sine høje standarder inden for kundeservice.
Cherina har en solid baggrund inden for ledelse og kundeservice, hvor hun i over et årti har arbejdet med at skabe effektive og harmoniske teams.
Fra hendes tid som teamleder i internationale virksomheder til hendes nuværende rolle, har Cherina specialiseret sig i at forstå og udvikle teams baseret på individuelle profiler og kompetencer.
Vores kundeservice konference fokuserer på at dele" best practice" og de nyeste tendenser inden for kundeservice, og vil samle ledere og eksperter fra forskellige brancher og virksomheder.
Deltagelse i konferencen er gratis og henvender sig især til dig som på ledelses-niveau arbejder med kundeservice og kundeserviceteams.
Se program for vores Kundeservice-konference og tilmeld dig allerede nu.
15. januar 2025 13:40:01 CET