Præsentation af indlægsholder
Nu kan vi præsentere næste indlægsholder til vores kundeservice-konference torsdag den 13. marts 2025 fra kl. 12.30.
Indlægsholder:
Per Nielsen
Emne:
Alt dét, som kundeservice også er
Fra problemløsning til proaktiv værdiskabelse.
Kundeservice er langt mere end blot at håndtere opkald fra utilfredse kunder. I dette indlæg sætter Per Nielsen fokus på de mange facetter af kundeservice, som ofte overses. Han vil præsentere konkrete eksempler fra sin karriere og vise, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med kundeservice for at:
- Fastholde kunder gennem proaktive initiativer som love-calls og velkomstopkald.
- Opbygge stærkere relationer gennem personlig kontakt og kundens livscyklus.
- Skabe en kundecentreret kultur, hvor medarbejdere bliver dedikerede ambassadører.
Deltagerne i konferencen vil få indsigt i, hvordan kundeservice kan være en drivkraft for virksomhedens vækst og kundetilfredshed – og hvordan de kan implementere disse tiltag i deres egen organisation.
Bag om indlægsholderen:
Per Nielsen er Kompetence Coach hos The Call Company og har mere end 20 års erfaring inden for kundeservice og fastholdelse af kunder.
Han har arbejdet med store virksomheder bl.a. 15 år som Churn & Retention Manager hos Canal Digital og hos Tele-Response, hvor han har stået i spidsen for at udvikle kundeserviceafdelinger, der skaber værdi for både kunder og virksomhedens bundlinje.
Per brænder for at gøre en forskel og har en unik evne til at forstå kundeservice i et bredere perspektiv, hvor både proaktivt outreach og kundeloyalitet spiller en central rolle.
Vores kundeservice konference fokuserer på at dele" best practice" og de nyeste tendenser inden for kundeservice, og vil samle ledere og eksperter fra forskellige brancher og virksomheder.
Deltagelse i konferencen er gratis og henvender sig især til dig som på ledelses-niveau arbejder med kundeservice og kundeserviceteams.
Se program for vores Kundeservice-konference og tilmeld dig allerede nu.
![JONATHAN N. OFFERSEN](https://viden.thecallcompany.dk/hs-fs/hubfs/jonathan_square.jpg?width=50&height=50&name=jonathan_square.jpg)
24. januar 2025 14:24:35 CET